Lærer til udskolings specialklasse, Sankt Helene Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er dansk og engelsk noget for dig? Vil du være med til at videreudvikle vores specialklasserække? Så er det netop dig vi søger.
Er du lærer med dansk og engelsk som linjefag - og vil du være en del af et team omkring vores udskolingsspecialklasse for elever med autismespektrum forstyrrelse, så skal du nærlæse dette stillingsopslag.

I udskolingen har vi 2 klasser med 8 elever i hver og du vil have undervisning i begge klasser. Du vil få ansvaret for dansk og engelskundervisning, og sammen med dit team vil du få mulighed for også at byde ind med dine øvrige faglige kompetencer. Der er altså rum for udvikling og bidrag med dine spidskompetencer. Gerne inden for socialfag/samfundsfag, samt idræt.

Udover vores udskoling er der også tilsvarende specialklasser i indskolingen og på mellemtrin. Vi har derfor et fagligt miljø, hvor der også er mulighed for at sparre med både lærere og pædagoger på tværs af årgangen.

Du vil få en vigtig stemme i alt fra planlægning, gennemførsel og evaluering af dagen, og du vil få sparringspartner tæt på, så vi udvikler vores tilbud sammen.

Vi ved godt, at du ikke kan og skal det hele - men vi vil gerne høre nærmere om der, hvor du ser et match.

Om dig

  • At du kan undervise i dansk og engelsk på udskolingsniveau.
  • Har du erfaringer med arbejdet med elever fra specialklasser vil det naturligvis være en fordel.
  • Du er ambitiøs på egne og elevernes vegne.
  • Du har forståelse for elevernes forskellige funktionsniveauer og kan navigere i dette, både pædagogisk og i undervisningen
  • At du vil være med til at videreudvikle vores specialklasserække
  • Du er fokuseret på både læring og trivsel.
  • Du er engageret i dine kollegaer, elever og forældre.

Vi kan tilbyde dig
  • En stilling, hvor du vil blive en naturlig del af et forpligtende fællesskab, hvor initiativ og engagement bliver bemærket og værdsat.
  • Et fagligt miljø, hvor du kan videreudvikle dine kompetencer indenfor specialområdet
  • En fuldtidsstilling, hvor der er højt til loftet i forhold til planlægning og prioritering er af opgaverne i klassen.

Om Sankt Helene Skole

Sådan er vi organiseret
Vores specialklasserække, som vi kalder ’Spor 5’, er for elever primært med autismespektrumforstyrrelser. Der er elever med ADD/ADHD, ligesom angstproblematikker, skolefravær og alle kombinationer heraf, er en del af elevprofilerne. Man skal derfor have en god pædagogisk/psykologisk indsigt, som lærer for disse elever. Det er vigtigt at have stærke relationskompetencer og evner at se alle elevernes individuelle behov og forskelligheder.
I alle Spor 5 klasser er der to voksne til stede hele tiden, typisk en lærer og en pædagog.
Elevernes kognitive niveau ligger indenfor normalområdet. Vi arbejder derfor tæt sammen med almen-området. Vi arbejder så tæt, at elever fra Spor 5 kan knyttes til en almen klasse med brobygning for øje – både faglig og socialt.

Læringsmiljø:
Vi vil også meget gerne styrke vores professionelle læringsfællesskaber, da vi tror på, at samarbejdet på tværs af faggrænser og daglig sparring vil styrke vores fortsatte kvalificering af vores undervisning og trivselsarbejde med alle vores 330 elever.

Med andre ord kommer du til en skole, der satser stort på professionelle relationskompetence, videreudvikling af læringsfællesskaber og fremtidens læringsmiljøer.

Det praktiske
Har du lyst til at høre mere og evt. besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mads Westh Nielsen på telefon 72 49 61 46.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat 1. februar 2024 eller snarest derefter. Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag den den 1. december 2023. Vi afholder løbende samtaler dog senest i uge 50.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sankt Helene Skolen, Femgårdsvej, 3210 Vejby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942029

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet