Indbrud på byggeplads i Vejby: Værktøj for 50.000 kr. stjålet

dato

Politiet modtog torsdag klokken 12.44 en anmeldelse om et indbrud i et værksted i Vejby, der lå i forbindelse med en byggeplads. Tyvene havde skaffet sig adgang ved at slå hul i en plastikvæg på den nordlige side af hallen og brække et beslag af døren til værkstedsrummet.

Under indbruddet tabte gerningspersonen flere genstande i værkstedet, hvilket gav mulighed for at sikre tekniske spor. Fra værkstedet blev der stjålet fire blå elektriske sømpistoler og to blå elektriske hæfteklammepistoler, begge af mærket Fasco, samt to gule skruemaskiner af mærket DeWalt og en bilbatterioplader. Den samlede værdi af de stjålne genstande er anslået til ca. 50.000 kr.

Kilde: Nordsjællands Politi
Mest læste artikler