BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til en hverdag omgivet af nogle helt vidunderlige og helt særlige børn?
X-klasserne er Gribskov Kommunes tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der ikke kan være i almenskolen grundet dårlig trivsel, lavt funktionsniveau eller for stort fagligt spænd. Og vi søger lige nu en lærer til vores udskoling.
Miljøet i X-klasserne er præget af undervisningsforløb der tager afsæt i elevernes begrebsverden, et særligt fokus på mestring af almindelige livsaktiviteter og et tæt samarbejde med forældrene. Tilbuddet er placeret på en folkeskole.
Fælles for alle vores elever er, at de har behov for et overskueligt og struktureret undervisningsmiljø. Vi har altid et ressourcesyn på, hvad vores elever kan både nu og her, men også på den længere bane. I dagligdagen er der tæt sparring med både PPR og afdelingslederen for tilbuddet.
I X-klasserne har vi plads til 60 elever fra 0.-10. klasse. Eleverne er fordelt i mindre grupper af cirka 8 elever pr. gruppe. Hver gruppe har et fast team tilknyttet (lærere og pædagoger), der følger gruppen gennem dagen. Dette er med til at skabe et struktureret og trygt miljø for eleverne.
Tilbuddet er en del af den lokale folkeskole i Græsted, der bygger på tre centrale værdier: fællesskab, faglighed, trivsel. De tre værdier udfolder og udvikler vi sammen hele året. Vi er netop nu i gang med et større kompetenceudviklingsforløb af hele personalegruppen. Her arbejder vi på at blive endnu bedre til at arbejde i relationerne til eleverne og på at den narrative tilgang ikke ”bare” er noget på et stykke papir. Det sker rent faktisk i dagligdagen.
Hvorfor dig:
- Fordi du har erfaring med at undervise elever med indlæringsvanskeligheder. Og kan undervise i dansk og kulturfag
- Fordi du kan strukturere, organisere og gennemføre aktiviteter, der styrker elevernes udvikling både fagligt, socialt og trivselsmæssigt
- Fordi du arbejder med afsæt i low arousal og har stor tålmodighed
- Fordi du er kompetent i arbejdet med forældre og ser dem som en medspiller
- Fordi du – måske – kan bidrage med noget ”andet”, fx musik, sport eller lignende.
Hos os tilbyder vi blandt andet
- Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
- Et stærkt arbejdsfællesskab
- Tværfaglighed som en naturlig del af arbejdsdagen
Yderligere oplysninger
Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Irdi Vidbjørg på telefon 72 49 61 32 for at høre nærmere om stillingen. Du er også velkommen til at kontakte skolens kontor på telefon 72 49 90 50 for en rundvisning.
Løn- og ansættelses vilkår
Løn og ansættelsesvilkårsker efter gældende overenskomst.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Og ønskes besat senest pr. 1. august 2023.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 30. maj 2023.
Ansættelsessamtalerne afholdes torsdag den 1. juni 2023 fra kl. 15.00.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Gribskov Kommune, Vestergade 2, 3200 Helsinge
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2079&ERId=81588
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833942