BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du dedikeret engelsklærer og er interesseret i at undervise i udskolingen på Sankt Helene Skole, så skal du læse med her
Vi søger pr. 1. marts, og gerne før, en engelsklærer til vores udskoling på Sankt Helene Skole. Engelsk er det primære fag, men hvis du samtidig har erfaring og/eller mod på geografi, historie samt en delt klasselærerrolle på en af vores udskolingsklasser, så vil det være helt fantastisk. Vi aftaler den endelige fordeling, når vi kender hinanden lidt bedre.
Vi ved godt, at du ikke kan og skal det hele, men vi vil gerne høre om dér, hvor du ser et match.
Om dig
- du har kendskab til og vil elever i udskolingen
- du er ambitiøs på egne og elevernes vegne.
- du er fokuseret på både læring og trivsel.
- du er engageret i dine kolleger, elever og forældre.
- du er nysgerrig på det pædagogiske og didaktiske samt på skoleudvikling, og måske har du allerede idéer til nye tiltag. I så fald, må du meget gerne skrive det i din ansøgning.
Vi kan tilbyde dig
- En stilling, hvor du vil blive en naturlig del af et forpligtende fællesskab, hvor initiativ og engagement bliver bemærket og værdsat.
- En stilling, hvor du vil blive en del af vores netop afholdte fælles kompetenceløft, hvor vi arbejder systematisk med relationskompetence i samarbejde med Louise Klinge. Et projekt, som vi er stolte af, og som vi forventer os meget af i kommende skoleår. Vi er nu i gang med at udbygge dette forløb, hvor vi har taget de første skridt i udviklingen af projektbaseret læring (PBL), som vil blive et fokuspunkt for os de kommende år.
- En stilling, hvor du vil blive en del af et stærkt fagligt udskolingsteam, hvor traditioner og nytænkning går hånd i hånd.
Læringsmiljø
- Vi vil meget gerne styrke vores professionelle læringsfællesskaber, da vi tror på, at samarbejdet på tværs af faggrænser og daglig sparring vil styrke vores fortsatte kvalificering af vores undervisning og trivselsarbejde med alle vores 300 elever.
- Vi er altid nysgerrige på vores lokalmiljø. Vi har flere samarbejdsrelationer, hvor vi i samarbejde med de lokale foreninger laver undervisningsaktiviteter sammen.
- Vi har indført en ny mobilpolitik i udskolingen med målet om en skoledag, hvor elevernes opmærksomhed går til fællesskabet, skolekammeraterne, undervisning og læring. Vi ønsker at skabe et frirum, hvor eleverne i udskolingen på Sankt Helene Skole i skoletiden ikke skal forholde sig til deres digitale tilstedeværelse, deres liv på de sociale medier og aktiviteterne på disse.
Sådan er vi organiseret
Fra august 2024 samler vi eleverne fra 6.klasse til 9.klasse i Vejby, hvor eleverne arbejder årgangsbaseret i et attraktivt udskolingsmiljø. Vi værner meget om vores fællesskab i udskolingen og har faste elementer i skoleårets tilrettelæggelse, som understøtter dette.
Vi har masser af kvadratmeter. Der findes ikke mange skoler i Danmark, der har så megen plads, som os. Vi har en unik natur omkring os med skov og strand, som vi gerne bruger i undervisningen.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere og evt. besøge os, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Lars Rasmussen på telefon 72 49 93 89.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer. Stillingen ønskes besat senest 1. marts 2024 og gerne før. Der indhentes straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 21. januar 2024. Vi afholder løbende samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne; dog afholder vi samtaler senest onsdag den 24. januar 2024 fra kl. 14.00-
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gribskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sankt Helene Skolen, Femgårdsvej, 3210 Vejby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961797