Beredskabschef til Gribskov Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå i spidsen for Gribskov Beredskab? Er du en stærk leder, som ved hvad stolthed, faglighed og fællesskab betyder for et velfungerende beredskab, så er det dig vi søger
I Gribskov Beredskab har vi to brandstationer, hvorfra brandberedskabet varetages af dygtige og engagerede deltidsbrandmænd. Derudover har vi et mindre administrativt team, som varetager indsatsledelse og forebyggende opgaver.

Gribskov Kommune besluttede, at udtræde af et fælleskommunalt selskab og genetablere eget redningsberedskab pr. 1. januar 2021. I den sammenhæng blev opgaven hjemtaget, og vi fik opbygget en organisation omkring opgaven. Vi er således et relativt nyt beredskab, og har brug for en beredskabschef som udover at have fokus på en sikker drift også kan være med til at forankre den kultur vi har skabt og komme i mål med igangsatte projekter.

Om opgaverne
Du får som beredskabschef det overordnede ansvar for at sikre en stabil opgaveløsning, således at borgernes tryghed og sikkerhed i forhold til opgaver sikres. Du får derudover det overordnede ansvar for den økonomiske og administrative styring, den faglige ledelse samt personaleledelse og -udvikling på området.

Vi forventer af dig, at du kan

  • sætte retning og mål, herunder også med baggrund af kommunens udviklingspolitik VORES GRIBSKOV, der skaber mening for medarbejderne.
  • fastholde et robust, handlekraftigt, serviceorienteret og et økonomisk optimeret beredskab
  • tage ansvar for den daglige drift således, at beredskabet leverer i forhold til fastsatte kvalitets- og servicekrav
  • håndterer og styrer økonomi i form af budgetlægning og –opfølgning
  • udarbejdelse af oplæg til hhv. Beredskabskommission, Økonomiudvalg og Byråd
  • udøve personaleledelse gennem synlighed og tydelighed. Der er et stort behov for, at du er en synlig, anerkendende og motiverende leder, der har respekt for de professionelle medarbejdere
  • du skal sikre et godt og tæt samarbejde med kollegerne i de relevante dele af den kommunale administration og bidrage med de beredskabsfaglige bidrag
  • have øje for en proaktiv udvikling af organisationen og medarbejdergruppen, så den er i stand til at leve op til nutidige og fremtidige krav
  • servicere og understøtte vores Beredskabskommission og sikre håndtering af formelle og administrative opgaver omkring beredskabet i øvrigt

Det vil være et ønske, at du indgår i indsatsledervagten og du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Godkendelsesniveau hemmeligt.

Om dig – profil og kompetencer
Det er vigtigt, at du som beredskabschef behersker både det faglige og det ledelsesmæssige spor. Vi forventer således, at du har en relevant faglig uddannelse og indsigt og gerne konkret ledelseserfaring fra beredskabsområdet.

Der forventes, som udgangspunkt, ledelsesmæssige kompetencer på minimum diplomlederniveau.

Vi lægger vægt på, at du er strategisk tænkende, handlekraftigt, har stærke samarbejdsevner og kan skabe fælles retning. Du er den, der går forrest. Samtidig er det afgørende, at du bidrager med ro og overblik i en til tider uforudsigelig hverdag.

Vi vægter de personlige kompetencer højt, men forventer også, at du har bredt kendskab til beredskab.

Vi forventer, at du mestrer de fleste af nedenstående kompetencer:
Du
  • kan kommunikere visioner og værdier klart, tydeligt og involverende for at skabe følgeskab
  • formår at være løsningsorienteret i en organisation med både myndigheds- og serviceopgaver
  • har erfaring med at gennemføre forandringsprocesser både organisatorisk og personalemæssigt – med succes
  • kender betydningen af at have orden i butikken og ro på driften og et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere
  • trives med at arbejde i en organisation med mange samarbejdspartnere både internt i administrationen og overfor vores nabo-beredskaber i FBBR og Helsingør
  • ved hvad et godt driftssikkert beredskab betyder for vores borgere og virksomheder
  • er god til at fastholde et sikkert overblik og samtidig have øje for den vigtige detalje i udstyr, processer og metoder
  • har stærke sociale kompetencer, er god til at opbygge og vedligeholde relationer
  • har blik for at se og finde fordelagtige løsninger samtidig med en sikker hånd på styring af budget og økonomi
  • kan agere i en politisk styret organisation.

Vi tilbyder et moderne og veldrevet kommunalt beredskab, med velkvalificerede brandmænd og fuldt opdateret materiel.

Om Gribskov Kommune
Gribskov Kommune er Nordsjællands geografisk største kommune med sine 280 km2. 42.000 indbyggere har deres faste bopæl her – og om sommeren er vi ca. dobbelt så mange. Vi har en 30 km lange kystlinje og ca. 15.000 sommerhuse.

Vores udviklingspolitik, VORES GRIBSKOV, er vedtaget i februar i år. Det er tydeligt, at VORES GRIBSKOV sætter en retning, som både politikere og ansatte orienterer sig imod. Visionen, som også er fortællingen om Vores Gribskov, lyder i overskrifter således: ”Formet af natur, drevet af virkelyst, næret af turisme og bundet sammen af fællesskaber. Det er vores styrker, vores DNA og vores allervigtigste byggeklodser til fremtiden.” Vores Gribskov rummer fire overordnede politiske ambitioner og tilhørende målsætninger, hvis virkeliggørelse er fordelt mellem byrådets stående udvalg. Du kan læse mere om vores udviklingspolitik her.

Organisatorisk forankres Beredskabschefen med reference til Kommunaldirektøren, og der er arbejdssted på såvel Rådhuset som på brandstationerne i Helsinge og Gilleleje.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til kommunaldirektør Sascha Volmer Sørensen på telefon 72 49 63 69.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal være modtaget senest onsdag den 9. august 2023.

Første samtalerunde afholdes tirsdag den 15. august 2023, hvor vi udvælger til anden samtalerunde, som afholdes tirsdag den 22. august 2023. Efter anden samtale runde vil der være et kaffemøde mellem kandidat og formand samt enkelte medlemmer af Beredskabskommissionen.

Kaffemødet vil blive afholdt onsdag den 23. august 2023 kl. 11:00

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference. Der indhentes referencer mellem første og anden samtalerunde.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gribskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gribskov Kommune, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2079&ERId=82693

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853843

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet